Børn og seksualitet.

Hvad er barnlig seksualitet

Meget tyder på, at vi har en medfødt lyst, som i barneårene er helt uspecifik og knytter sig til hele kroppen – man kan også kalde det sanselighed – og at lysten først bliver til det, som vi som voksne kender som seksuel lyst (begær og drift), når kønshormonerne begynder at virke op mod puberteten.

Det betyder, at børn har en seksualitet. Men den er deres egen – og helt anderledes end voksnes. Barnet ved ikke, hvad seksualitet er, har ikke noget egentligt sprog om seksualitet og forstår ikke drift, lyst og begær.

Forskellene på barnlig og voksen seksualitet.

Voksne er bevidste om deres seksualitet. Vi har ord og billeder, vi associerer til, vi ved hvilket eller hvilke køn, vores seksualitet retter sig mod , og vi kan – ikke mindst – mærke, hvornår vi er seksuelt opstemte. Og helt afgørende: Den voksne seksualitet er karakteriseret ved, at den i en eller anden form indebærer et ønske om seksuelt tilfredsstillelse.

Børn derimod ved ikke, at de har en seksualitet, de har ikke ord og begreber, og de kender ikke forskel på seksuelle følelser og fornemmelser og andre seksuelle følelser og fornemmelser. Og helt afgørende: Der er i barnlig seksualitet aldrig tale om nogen form for seksuel tilfredsstillelse idet driften først opstår omkring puberteten.

Børns interesse for seksualitet

Børn kan ganske vist opleve rejsning, de kan onanere, og nogle børn kan endda få det, man kalder ”tørre” orgasmer. Men kønsorganerne er sjældent det centrale i barnets seksuelle interesse. Barnets seksualitet er med Freuds ord “polymorf ” og knyttet til mange steder på kroppen i modsætning til den voksne seksualitet, som både er bevidst og genitalt fokuseret.

Barnlig seksualitet består af behagelige kropslige reaktioner og af nysgerrighed: Det kildrer i maven og i kroppen og er lystfuldt, men barnet tænker ikke på det som noget seksuelt. Den erkendelse kommer normalt først i løbet af præpuberteten. Nysgerrighed og optagethed af kønsorganer mv. handler i høj grad om nysgerrighed, og om at de tidligt i deres liv opdager, at området betyder noget særligt for de voksne. Børn fornemmer, at der er nogle ”hemmeligheder” og noget mystisk, som de ikke har adgang til viden om. 

Seksualitet som personlighedstræk

Man taler ikke længere om Freuds psykoseksuelle faser. I dag bruger man i vidt omfang tilknytningsteorier, når man beskæftiger sig psykologisk med seksualitet.

Den barnlige seksualitet kan ses som et ”forstadie”, som udvikles og modnes med barnets øvrige udvikling og i de relationer, barnet er i.

Seksualitet er et personlighedstræk og et resultat af barnets medfødte personlighed sammen med barnets erfaringer med tilknytning, relationer etc.

"Normal" udvikling og Adfærd

0-3 år:

At barnet oplever glæde ved at være nøgen

At barnet udforsker sine egne kønsdele

At barnet rører ved eller forsøger at røre ved bryster/kønsdele hos forældre samt andre børn

At barnet får erektion

At barnet nyder berøring af egne kønsorganer/onani

Kan prøve at putte ting ind i sig selv og andre hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær …)

 

3-6 år:

Onani/selvstimulering

At barnet viser sig frem for andre, undersøger, kigger på og piller ved andres kroppe og kønsdele

At barnet leger rollelege med ”seksuelle” elementer med jævnaldrende

At barnet opfatter og omtaler kønsdele uden viden om voksenseksualitet. Fx bruges tissemanden/ tissekonen kun til at tisse med, og bryster bruges kun til at give mælk

At barnet kan prøve at putte ting ind i sig selv og andre hinanden (fingre, tusser, glaskugler, bær …)

At barnet stiller spørgsmål om kønsdele, bryster, samleje og babyer – og bruger ”frække” ord om afføring og sex

At barnet fra ca. fireårsalderen bliver tiltagende bevidst om, at numselege er voksenforbudt område

 

Onani.

Onani/selvstimulering er den hyppigste seksuelle udtryksform hos børn.

Det er mindretallet af de børn, der selvstimulerer, der er i stand til at fremkalde en form for udløsning (”tør orgasme”). Hovedparten selvstimuler, fordi det er en behagelig kildrende fornemmelse – eller fordi det har en trøstende, stressreducerende funktion, der bedst af alt kan sammenlignes med et yngre barns brug af en narresut: Rytmiske bevægelser, hvor barnet centrerer om sig selv og giver sig selv ro.

Nogle børn gør det meget i perioder, andre gennem hele førskolealderen. Fælles er, at det hos langt de fleste børn aftrapper af sig selv i løbet af 0. og 1. klasse.

Man må gerne regulere, hvis blot man er anerkendende, fx ved at bede barnet flytte sig, vente til det kommer hjem, gå ind på eget værelse … men det er naturligvis altid vigtigt at se på, hvad det handler om for barnet.

Hyperonani.

Onani/selvstimulering er bekymrende, hvis adfærden fylder så meget i barnets liv, at det bremser for social eller følelsesmæssig udvikling. (Dvs barnet fravælger leg, kontakt, trøst etc.)

Hyperonani kan begynde som en stressreaktion/belastningsreaktion – og kan udvikle sig til et mønster, som barnet har brug for hjælp til at komme væk fra igen.

Børn, som har været udsat for omsorgssvigt/usikker tidlig tilknytning, udviser ofte hyperonani.

Manglende omsorg kan føre til problemer med personlige grænser og selvstimulering. Det, der begynder som en beroligende og stressreducerende aktivitet, kan med tiden få en stærkere seksuel betydning for barnet, som kan lade selvtilfredsstillelsen kompensere for manglende tilknytning(s-evne) til andre.  Bemærk, at for tidligt fødte børn kan udvise lignende adfærd. 

Legen.

”Seksuel leg”, det vil sige lege, der involverer numser, kønsorganer mv., skal sammenlignes og betragtes som al anden leg: Legen er en umiddelbar, spontan og frivillig aktivitet, som udvikler sig i samspillet mellem de børn, der leger. Der er dog én stor forskel: Disse lege vil i højere grad foregå i hemmelighed, hvilket gør det sværere for pædagogen at opdage og reagere på dysfunktionalitet.

Seksuelle lege i dagtilbuddet følger oftest en bølgeformet kurve, hvor det er interessant i en periode og så forsvinder igen.

Legen kan udvikle sig dysfunktionelt. Samspil kan være svært – og legen kan udvikle sig til konflikt eller til grænseoverskridelser, hvor man slås eller tager hinandens ting. Det kan seksuelle lege også. Det er bare ikke ensbetydende med, at der er sket et seksuelt overgreb.

Markører for normativ naturlig adfærd – alle aldre frem til puberteten

Frivilligt, gensidigt og jævnbyrdigt – ofte venner

Adfærden er præget af nysgerrighed og spontanitet – og ikke af angst, vrede, skam

Interessen i seksualitet er afbalanceret i forhold til andre aktiviteter, dvs at den dukker op i perioder og forsvinder igen

Adfærden mindskes, når de voksne opdager det.

Uddrag fra foredrag af Anna Louise Stevnhøj.

Den Flyvende Kufferts politik ang. børn og seksualitet.

Det enkelte barns seksuelle udvikling, leg og adfærd er den del af det naturlige børneliv.

Det er derfor en pædagogisk opgave at understøtte og give plads til den normale og alderssvarende udvikling. Det er imidlertid også en vigtig opgave at kende og kunne identificere bekymrende adfærd og at kunne handle relevant i forhold til dette.

En yderligere pædagogisk opgave er at opretholde et tillidsfuldt forældresamarbejde samt at sikre gennemskuelighed og vidensdeling omkring Den Flyvende Kufferts praksis på dette område, så også medarbejderne oplever tryghed i forhold til deres opgavevaretagelse.

Derfor bygger vores krop og køns politik på et ”må godt” grundlag og ikke på ”forbud”.

Mere info:

https://www.lfs.dk/files/dokumenter/dokumenter_til_menupunkt_emner/0%20…